Faskine: størrelse, regler og afstand til hus og skel

En faskine er et nedgravet hulrum, fyldt med plastkassetter, sten eller letklinker og pakket ind i en fiberdug, som vandet kan trænge igennem. Regnvandet løber fra nedløbsrøret gennem en brønd med sandfang og videre ind i faskinen, hvorfra det siver ud gennem bund og sider. Faskinen skal kunne rumme vandet, når det regner hurtigere, end jorden kan tage det (Vordingborg Kommune).

Når faskinen er gravet ned, kan den ikke ses. Kun dækslet til sandfangsbrønden er synligt, og du kan så græs ovenpå.

Størrelsen afhænger af, hvor meget vand der skal nedsives, og hvor godt jorden kan tage det. Lolland Kommunes faktaark giver en tommelfingerregel: 1 m³ faskine for hver 30 m² tag, og større på mindre egnet jord, fx meget leret jord.

Til et tag på 100 m² giver tommelfingerreglen altså godt 3 m³ faskine på jord, der er egnet til nedsivning. På leret jord skal den være større. Den præcise størrelse beregnes ud fra en infiltrationstest, og Vordingborg Kommune henviser til et regneark på laridanmark.dk og til Teknologisk Instituts anvisning om faskiner.

Faskinen bør være lang og smal, fordi vandet siver ud fra siderne. Og den må ikke være for lille: en underdimensioneret faskine løber over ved skybrud, og så er problemet flyttet i stedet for løst.

Før faskinen dimensioneres, skal du vide, om jorden overhovedet kan nedsive. Sand og grus er meget velegnet, moræneler kræver større faskiner, og i meget tæt lerjord kan vandet slet ikke sive ud (Vordingborg Kommune). På Lolland-Falster er der store forskelle fra grund til grund, og mange steder er jorden leret.

En infiltrationstest er enkel: der graves et hul, der fyldes vand i, og man måler, hvor mange millimeter vandet synker over en bestemt tid. Grundvandet betyder også noget. Lolland Kommune kræver, at bunden af faskinen ligger over grundvandsspejlet, og at grundvandet pejles, helst i februar til april. Vordingborg Kommune stiller det ikke som krav, men anbefaler det, fordi vandet ikke kan sive ud under grundvandsspejlet.

Du skal have tilladelse fra kommunen, før du etablerer en faskine. Reglerne står i spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27/11/2025). Efter § 41 kan kommunen give tilladelse til at nedsive tag- og overfladevand, når:

• der er mindst 25 meter til anlæg, der indvinder vand med krav om drikkevandskvalitet
• der er mindst 25 meter til vandløb, søer og havet
• faskinen er dimensioneret, placeret og udført, så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller andre gener
• vandet ikke kommer fra offentlige veje, jernbaner eller arealer til parkering for mere end 20 biler

Afstanden til hus og skel står ikke i § 41, så den fastsætter kommunen. Lolland Kommunes faktaark siger mindst 5 meter fra beboelse og 2 meter fra andre bygninger og skel. Vordingborg Kommune kalder afstandene til beboelse og skel vejledende og vurderer dem konkret, men kommunen skal altid godkende dem. I Guldborgsund skal du oplyse afstanden til nærmeste bygning og skel i ansøgningen.

Ja, når kommunen har givet tilladelse. Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner skriver alle, at grundejeren selv må udføre arbejdet med en faskine til regnvand. Skal regnvandet kobles fra den eksisterende kloak, skal en autoriseret kloakmester dog udføre og færdigmelde afkoblingen. Har tagnedløbet ikke været tilsluttet kloakken, må du selv koble det på sandfangsbrønden (Lolland Kommune).

Det er grundejeren, der har ansvaret for at få tilladelsen og for at vedligeholde faskinen (Vordingborg Kommune). Placeringen er en af de ting, der oftest går galt: en faskine, der ligger forkert, kan presse vand ind mod dit eget eller naboens fundament. Få derfor gerne en vurdering, før du graver.

Sandfangsbrønden skal renses mindst en gang om året for sand, blade og grene, og tagrenderne skal holdes rene, så skidtet ikke løber ned i brønden. Så kan faskinen holde længe. Stopper den til, skal den graves op og renses (Lolland Kommunes faktaark).

Vi laver nedsivningstesten, dimensionerer faskinen efter resultatet, søger tilladelsen, graver ud, sætter sandfangsbrønd og faskine, tilslutter nedløbene og reetablerer bagefter. Er jorden for tæt, siger vi det ærligt, og så ser vi på forsinkelse på grunden eller en regnvandsledning. Vi laver ofte faskinen sammen med et omfangsdræn, og skal der også separeres kloak, tager vi det i samme omgang, så der kun graves én gang. Se mere om faskiner.